Shit! I did it!

Ninja spion!

Jeg har en 8 årig datter der er fuldstændig besat af tarvelige amerikanske soaps på Disney Channel & Nickelodeon. Jessie, Kicking It og hvad har vi. Jeg hader dem! Støj i mine ører! Der var en hel sommerferie, hvor barnet efter hver sætning citerede en af de der serier fra helvede. “Mor, du er bare den bedste mor i HELE  NEW  YORK  CITY ” – “Det her er bare den sejeste bil i hele New York City” -Man bliver så træt! Der er rimelig langt fra Risskov til New York City! -Lige nu er vi ude i at hun skal have os til at omregne alle beløb til dollars… (???)

Men – det seje ved barnet er også, at når der bliver opstillet total TV/PC/Tablet forbud, så gider hun faktisk godt at lege, og har den skæveste fantasi. I dag har jeg været til teselskab. Det er jo en god gammeldags leg. Teselskabet blev dog transformeret til en neglesalon da vi havde drukket et par kopper, men det var jeg nu egentlig også svært tilfreds med. Bryder mig ikke om kamillete, og er heller ikke så god til at sippe luft fra små miniature kopper alt for længe.

Senere blev jeg snigløbet af en ninja spion mens jeg stod og lavede mad. “Hvem er du, hvor er du fra og må jeg få en fiskefrikadelle?” (Ret out of place idet jeg snittede grøntsager og lavede kyllingefrikadeller, men lad nu det ligge!) Og i en halv times tid fløj hun ned under spisebordet hver gang jeg vendte mig om eller jagtede hunden med sit sværd!

Synes jo egentlig at det er pænt belastende mens det står på, men bliver alligevel glad når hun leger. Nogle gange er jeg vildt bange for at have et barn der ser for mange serier, bruger for meget tid på Momio og derfor glemmer at lege og ikke udvikler færdigheder i den retning.

Når jeg tænker mig godt om, så er der jo nok ingen fare på færde. Heldigvis har hun masser af fantasi, gider godt at lege, elsker at klatre i træer, springe i trampolin og spille håndbold.  Vi kan nok bare ikke komme udenom at dårlige børne soaps og iPads er kommet for at blive. Vi kan ikke sammenligne børns leg og hverdag med vores da vi var børn.  Jeg ved det jo godt…

(Nu var jeg måske også en smule sær da jeg var helt lille. -Jeg klatrede da i træer, gyngede vildt meget, legede hest, spiste grønne ribs og tulipanstilke men ALTID sammen med Kristian – min usynlige ven that was! Ved ikke hvor han er i dag eller hvordan det er gået ham. Tror ikke han er på Facebook…!)

Nå, men lige for at lukke den med børn i dag af. -Læste forleden at alt for mange danske børn klarer sig motorisk dårligt når de begynder i skole. Synes det er trist. Heldigvis er vi en super aktiv familie, og det smitter af på vores piger, men hvad med alle de børn der hverken kan kaste eller gribe en bold når de starter i skolen, fordi de har haft en iPad i hænderne siden de kunne sidde op? Er det ikke top foruroligende eller er det bare mig?

…..Nå, så blev det ikke til mere! Lille D (hunden!) har netop demonstrativt tisset på gulvet som en hunhund! Arrrrrgh! Han har sgu da lige været ude! Min kloge mand kigger bare på… Nu er det så tørret op, vi (hunden og jeg – ikke manden!) har været i haven, jeg er lidt sur og nok også lidt træt! Tænker jeg vil sætte mig ind foran fjernsynet og se om der er en dårlig voksen serie, som jeg kan have kørende i baggrunden mens jeg tjekker Facebook og Instagram på min iPhone! -Go figure! 🙂

ninja_spion

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shit! I did it!