
Sommerferien er næsten slut. Sidder her ved spisebordet med min datter, som ser en eller anden serie på computeren imens hun masseproducerer perleplader, og hunden ind imellem springer op med et sæt og blæser efter en lille perle, som han håber på er mad. Vejret skifter mellem solskin og skybrud. Se, så ved man heldigvis at det er sommer endnu. Vi har haft en dejlig sommer og en fantastisk sommerferie i Spanien, som bød på både luksus og glamping, bjerge og hav, cava og træning, en teenager som er afhængig af snapchat, gode venner, masser af UNO og hunde på hjul. (Tjek denne her video!) Nu starter hverdagen om lidt, og det har jeg faktisk ikke lyst til. Sidder med...