Solo skiferie med kiddo

 

Jeg har lige været 4 dage i Valloire med min datter, og det kan varmt anbefales! Super børnevenligt sted. Er man afsted med et top rutineret crew, så er området muligvis ikke udfordrende nok, men jeg var afsted på min datters premisser, og så spillede det.
Min mand er ikke nogen vintersports-smølf, og når man skal bruge virkelig mange penge på at tage på en ferie, så skal alle mand altså være vilde med konceptet. Vores store pige skulle med sin mor i år, så hun var dækket ind, og da jeg pludselig så et Facebook opslag fra Danski med et kanon tilbud, så slog jeg til, så lille M og jeg kunne komme afsted. Vi har været på én familie-skitur tidligere. Jeg er ikke vokset op med skiferie. Var afsted for første gang til Tignes i mine sene teenage år, og har siden været afsted mange gange. Jeg vil gerne give Malou muligheden for at komme på skiferie, så derfor var det her jo en super mulighed, og det var dæleme billigt! 4 dage med fly fra Billund, liftkort, morgenmad og 3 retters aften menu. 6000 kr. for både lille M og jeg.

Havde egentlig kun et enkelt forbehold før vi tog afsted, og det var om de her solo-ture bestod af en horde af desperate skilsmisse fædre, men det var heldigvis ikke tilfældet. Der findes rigtig mange som mig, hvor kun den ene part er vild med sne og pister, og så er det jo genialt at man kan komme afsted på denne her måde. -Så det var altså ikke et datingkoncept, men jeg må da indrømme at jeg fik nævnt min dejlig mand riiimelig mange gange. Bare for ligesom at slå fast, at jeg altså ikke var hverken solo, single eller fraskilt, men bare mere vild med denne her ferieform end min bedre halvdel! 😉

Vi fløj fra Billund lørdag kl 18 og var derfor først på hotellet omkring kl. 23.30. Vi sprang velkomstsuppen over og gik i seng med det sammen. Her havde jeg så håbet på at vi kunne få en nogenlunde lang nats søvn inden pisterne ventede søndag morgen, men nah…. Der var virkelig lydt på det ellers ret fine hotel Gentianes, så kl. 05.00 startede naboknægten med at knevre løs! Trods ihærdige bank på væggen, så kunne vi ligesom ikke komme i kontakt med vores naboer og få kommunikeret at de meget gerne måtte flette næbbet, så vi endte med at stå alt for tidligt op og gå ned i hotellets pejsestue. Her bliver vi mødt af en kvinde og en 7 årig dreng, der spørger om vi heller ikke kunne sove. Hertil kunne jeg jo kun svare, at det kunne vi sagtens, men det kunne vores naboer åbenbart ikke. “Åh, var det os?” spørger kvinden, hvortil jeg spydigt svarer, at det kan da godt være, hvis de altså bor i nr. 108. -Og det gør de så!
Årh manner! Malou gik pludselig i ét med væggen og ønskede mig meget langt væk, men hey! Så havde vi ligesom brudt isen, og det blev meget nemmere, med et glimt i øjet, at brokke sig over hendes ualmindelige høje hosten de kommende nætter! 🙂
Vi fandt faktisk senere ud af at vi begge kommer fra Risskov, og selvom jeg synes de var nogle støjende elementer, så var de søde begge to, og vi fik nogle gode timer på pisterne sammen de kommende dage. Alt godt trods alt. 😉

Det var en super fed tur. Vi ankom i regnvejr, men havde 4 dage i høj sol. Sneen var rigtig fin fra morgenstunden, men blev noget slushy hen ad eftermiddagen. Sådan er det jo bare at være afsted sidst på sæsonen.
Inden vi tog afsted spurgte min diva til datter, hvor mange stjerner hotellet havde, og jeg turde sgu ikke sige 2, af fare for at hun ville nægte at tage med! -Men selvom det ikke var et fancy hotel, og der var lidt lydt, så spillede det. Der var rent og pænt, fin service og maden var god.
Vi var afsted hele familien til Wagrain i Østrig på et af Danskis familiehoteller over nytåret for et par år siden, og det var en ret blandet fornøjelse, så mine forventninger var ikke vildt høje.
Morgenmaden her var rigtig fin med en buffet, der havde det der skal til for at få energi til en dag på pisterne. Aftensmaden bestod af en 3 retters menu, og børnemenu var et tilvalg. Jeg troede vi kunne køre den igennem på den almindelige menu til lille M, men en omgang svinekæber med noget mos af en art og nogle ualmindelige krydrede svampe og noget pynt-halløj, var lige lovlig avanceret for barnet, men det var jo et luksusproblem, så de efterfølgende dage fik hun bare børnemenu. (Som IKKE var pommes og nuggets, men faktisk rigtig god og sund mad.)

Sidst vi var på skiferie gjorde Malou sig ikke de bedste erfaringer med skiskolen, som var en kaotisk omgang, og som vi dengang fik konverteret til privatundervisning. Jeg havde derfor været i dialog med en af guiderne (som man rent faktisk bliver ringet op af nogle dage inden man skal afsted. De skal bare lige høre om man er klar, mangler noget, om der er nogen der har allergi eller lign! Fornem service!) som jeg havde fået til at booke privattimer til Malou. Der er godt nok ingen danske skiinstruktører i Valloire, og det er også lidt dyrt, men det er det der fungere for os, og det blev til 2 timer søndag og 1 time mandag sammen med franske middelaldrende Stephane, og det spillede.
De fleste andre børn på turen skulle på skiskole, men vi var jo afsted for at være sammen, så jeg havde ikke behov for en hel formiddag til at drøne rundt selv. Jeg står på snowboard, så jeg var faktisk også lidt nervøs for om vi kunne køre sammen. Jeg kan jo ikke bare lige tage den unge dame mellem benene på vej ned af en sort piste, men vi kørte bare helt safe og på hendes premisser, og det gik så fint.

Mens Malou fik undervisning den første dag, fik jeg bevæget mig liiiige lovlig langt væk, og kunne ikke finde tilbage. Flot Petersen! Den slags må bare IKKE ske! Gik en kende i panik, da jeg ved at min datter ikke ligefrem er nogen stolt spejder, hvis hun bliver glemt et fremmede sted med en fremmede franskmand!
Jeg skyndte mig at ringe til guiden, og jeg forklarede med letter panik i stemmen hvad der var sket. Spurgte om der var en af guiderne i nærhenden, som ville gå hen til Malou ved mødestedet indtil jeg kom frem.
Nu havde jeg så bare ringet til min norske studiemedhjælper Christina(!), som var en aaanelse uforstående i telefonen, og det tog mig lige en rum tid inden jeg fattede, at jeg havde ringet forkert!
Men så faldt tiøren endelig, og jeg fik ringet til søde Line fra Danski, som fluks tog gondolen op, og stod klar da Malou var færdig med sine timer. Heldigvis nåede jeg også selv frem i tide, men det var sgu da service! (Samme guide, lagde også ud af sine formodentlig sparsomme lommepenge, da jeg valgte at tage hjem og først i lufthavnen komme i tanke om at jeg ikke havde betalt for privattimerne på skiskolen. Årh, men hvor pinligt er det? Men tak Line og MobilePay!)

Jeg er ikke super rummelig, så en tur med så mange børn i alle aldre er normalt ikke helt mit game. Jeg springer forholdsvis hurtigt en sikring! Selvfølgelig var der larm og hurlumhej, men det var faktisk tåleligt. 😉 Jeg havde foreredt mig på det, sagt “woosha” og nulret mine øreflipper hjemmefra, så det gik!
Og fordi vejret var så godt, så var børnene jo udenfor hotellet det meste af tiden. Guiderne var også gode til at sætte gang i et kongespil eller en skattejagt, og selv min ellers ret reserverede datter var helt på og havde en fest.

Hotellet havde en lille bar med et fint udvalg af drikkevarer. Barpersonalet var ikke de hurtigste ski på pisten, men helt ærligt, nu var vi jo på ferie, så det kunne jeg altså ikke stresse over. 😉

Stemningen var super fin, og man kunne socialisere hvis man ville eller lade være. Alle var ret afslappede og flinke. Lille M og jeg gik tidligt i seng hver aften. Desværre blev M syg dernede, men måtte heldigvis først kapitulere på 4. dagen, og blive på hotellet med kleenex, panodiler, næsespray og sin favoritserie på Dr Ultra, mens jeg liiige fik brændt lidt krudt af et par timer på egen hånd.

Alt i alt kan jeg kun på det varmeste anbefale at tage med Danski på solotur med sine børn. Malou og jeg har egentlig tradition for at tage på storbyferier sammen. -I år skulle vi faktisk have været i Amsterdam, men jeg er vildt glad for at vi valgte at tage til alperne i stedet for. Vi skal SÅ meget afsted næste år.
-Tror også min bedre halvdel er ret godt tilfreds med denne løsning, så vi ikke længere bebrejder ham, at denne ferieform ikke bliver en del af vores famile.

Total win win og thumbs up til Valloire, Danski og mit yndlingsmenneske for en dejlig ferie!