Der er to tidspunkter, hvor det er ok at bande...

Når reklamekampagner bare ikke holder vand..!

Forleden så jeg en Netto TV reklame for en økologisk spegepølse, hvor en pige ville bytte sin chokolademad for en mad med økologisk spegepølse, men det tog hele familen her rimelig lang tid at fange budskabet. Ved første øjekast, og uden at gå i detaljer omkring spottets visuelle udformning, virkede det mest som om det var chokolademaden der “vandt”. -Og nu er jeg jo egentlig, som Marketingchef gennem mange år, rimelig vand(t) til at afkode reklamebudskaber, men denne her glippede, og nu hvor tiøren er faldet, så har jeg faktisk ingen ide om hvad hulen det var for en spegepølse! =Dårlig reklame!

Anyway, der er en anden reklamekampagne, som jeg heller ikke fatter, og som jeg synes er ualmindelig ringe. Det er Aqua d’ors “Skolevand.nu“. Undskyld mig, men det er da den mest latterlige kampagne ever!

FÅR DIT BARN NOK VAND I SKOLEN?

For 2,49* kr. om dagen kan du sikre,
at dit barn får vand i skolen.
Sund hydrering er med til at øge indlæringsevne,
koncentration og velvære.

(-Ja, og stjernen refererer naturligvis til at det er prisen eksl. pant!!! Og den ligger på et ret stort selvstændigt kampagne site.)

Det kan da godt være at nogle børn ikke får drukket vand nok, og vi skal opfordre børn til at drikke mere vand, men det er da helt på piller at opfordre børn og forældre til at KØBE vand på flaske, når vi lever i et land, hvor vandet i hanen er rent, lige til at drikke og koster 5 øre pr. liter! Hey hopla! Fyld en drikkedunk hjemmefra eller henne på skolen, og husk så at få det drukket! Tænker overhovedet ikke at det er noget vi skal lære børnene og slet ikke på skolen! Synes simpelthen det er så upassende og usmagelig en kampagne, som på ingen måde gør noget godt for virksomhedens image.

-Og de prøver desuden at udforme kampagnen, således at man kan søge på sin skole, om der er andre der har udvist interesse for kampagnen (kan ikke helt gennemskue pointen med den feature heller…) men det får det til at se ud som om skolerne aktivt deltager i kampagnen. (Selvom jeg ikke ved det med sikkerhed, så ville det være beyond me såfremt de ville bidrage til denne her type kampagne.)

Hvis Aqua d’or ville gøre noget mere for at ramme skolebørnene, foruden deres virkelig sløje Christopher emballage, så skulle de måske dele gratis drikkedunke ud med en sjov folder, der både fortæller om deres forskellige produkter med og uden smag, samt om vigtigheden i at drikke vand nok.
Dette ville ikke sælge deres vand på flaske i skoletiden, (ja sorry, jeg skriver ikke kildevand, for jeg tror ikke der er meget forskel på vandet i en Aqua d’or flaske og vandet i hanerne i Brande-området, hvor Aqua d’ors “kilde” ligger!) men så ville Aqua d’or bidrage til en positiv oplevelse, oplysning samt være top of mind hos mange børn hver eneste dag, når de fylder drikkedunken på skolen, og derfor når de senere står i hallen, i byen eller i supermarkedet med forældrene og lige skal have en vand, iste eller lign., så vil deres foretrukne brand være Aqua d’or.

Se, det ville, i min optik, være god stil, og en helt okay kampagne, så selv jeg som forældre, ville synes at de her Aqua D’or var en okay biks. Måske oven i købet vælge dem frem for f.eks. Carlsberg næste gang jeg står på en tankstation og lige skal have en vand med i bilen! (Ved ikke hvilket reklamebureau de benytter sig af, men tænker at de skal være mere kritiske næste gang de bliver pitchet en kampagne! Og x antal tusinde drikkedunke ville nok koste meget mindre end udviklingen af et kampagne site!)

Nå, men hej hej og skål i vandhanevand! 😉

img_0419

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er to tidspunkter, hvor det er ok at bande...