En opfølgning på mit Lala dilemma…

Jeg har hermed besluttet, at lille M gerne må bruge mit tørklæde! (Jvf mit indlæg i går.)

Jeg bruger det jo kun selv når jeg har ondt i halsen. Så sover jeg med det om natten! Skulle jeg give det til genbrug, så damen i genbrugsbutikken kunne tage det til sig selv? Give det til en hjemløs?  Sælge det på trendsales for 200 kr til en teenager, for derefter gå i H&M og købe et syntetisk tørklæde, som efter en enkelt vask er lidt skævt i kanterne?
Næh! Aldrig i livet!

Min datter elsker det tørklæde, og det holder hendes hals varm, så naturligvis skal hun have lov at bruge det. -Og især fordi hun stadig ikke interessere sig for om det er det ene eller det andet mærke eller hvad det har kostet. Slut prut!

Jeg ville aldrig i livet gå ud og købe en sprit nyt Lala Berlin tørklæde til hende, og heller ikke om 3 år! -Men min aflagte, som jeg faktisk selv i tidernes morgen købte af en veninde, det må hun hjertens gerne gå med uden at jeg skal forklare mig. Bum! Det har jeg nemlig besluttet nu!

Hvis hun, når hun bliver gammel nok til at få et fritidsjob, selv tjener pengene til ét, så må det være hendes egen sag.
-Og den søde lærerstuderende, hun skal nok også få sig et tørklæde på et tidspunkt. Et ret sikker på at hun ikke tænkte over at det måske var dumt at kommenterer på tørklædet overfor en 10 årig, og endnu dummere at bringe prisen på banen. Har talt lidt med Lille M om det, og om hvorfor hun har fået lov at låne lige præcis det her gamle tørklæde. Hun er fortsat helt uimponeret og forstår slet ikke at det er et issue. Heldigvis går hun også i en klasse, hvor tøj og mærkevarer endnu ikke betyder noget, og hvor et par Adidas træningsbukser stadig er the shit!

God lørdag! 🙂