Ordenstosse og udsalgsgoodies!

Lidt om Tivoli Friheden og om ikke at have brækket sig i “koranen”…

I fredags fik morpinlig en lidt anden betydning end det plejer her på bloggen.
På flere måder…

Var i Tivoli Friheden med en veninde og vores piger. Det kunne vi lige nå det som en afslutning på ferien, og så spillede Citybois og Christopher derinde. En fin combo.

Der var virkelig mange skrigende piger. -Der var simpelthen også piger der havde sovet foran tivoli for at få de bedste pladser! Måske er jeg sippet, men det ville være et KÆMPE blankt NEJ, hvis min arving en dag kom og spurgte om lov til at overnatte foran tivoli for at komme tæt på Christopher eller hvilken som helst anden popbandit. Fra nu af og til hun er over 18, så vil det være NEJ NEJ NEJ! -Men det var et sidespring… Deler bare lige min forundring. (“Smiley med opspilede øjne og åben mund!”)

Pigerne gad ikke helt høre musikken alligevel, og det passede mig nu meget godt, så da Christopher gik på scenen, sad jeg med 2 stk. skøre tøser i tyfonen.

-Men aporpos morpinlig. Jo, gu er Christopher da ualmindelig godt skåret og synger vel også fint, men han er 23 år for crying out loud!

Et lille råd fra en mor til en anden: Forstå nu, at det en lille smule pinligt, at du som 40+ står der i lidt for stramme jeans, med en Tempt i hånden og virkelig tror på at ”Mama” er skrevet til dig!
-Gå nu hjem!!! Eller tag i det mindste dine børn med, og brug dem som excuse for at falde i svime over den unge snitte! Suk!

Kan godt være at jeg er sippet, men synes bare dét bliver såååå pinligt.
-Men på den anden side, så er det jo rart at se at der også er andre pinlige mødre. Bevares, vi er jo pinlige på hver vores måde, men alligevel…

Min veninde kunne også bidrage på den konto i fredags. Netop som vi alle havde sat os til rette i vikingeskibet. –naturligvis i den ene ende, så vi kommer aller højest op – hehe, så spillede Christoper et eller andet hit, og Tine rejser sig op i skibet, foran alle, og danser! (Og dette helt uden indtagelse af andet end virkelig dårlig kaffe!) Nøøøøøj hendes piger blev pinlige. Min egen måske også lidt, men tak Tine! Tak! Det var virkelig sjovt og befriende, at jeg ikke er den eneste der til tider har lettere knald i låget, og ”bliver pinlig” på den, i min optik, gode måde! 🙂

Vi var også i spøgelseshuset. Det er da en ualmindelig mærkelig forlystelse! Man får 3D briller på, kører rundt i en masse larm og skyder zombier!! What??? Da jeg var teenager var spøgelseshuset the shit, når man skulle holde i hånd eller kysse med drengene! Det fortalte jeg vores store pige og hendes veninde, som rullede med øjnene og hurtig forsvandt tilbage i mængden af unge piger i teenage uniform (skinny jeans og sneaks)! Okaaaay, det er så altså ikke der man kysser i dag, tænker jeg…

Tine og jeg nåede også lige et tur alene i cobraen, som er en ret crazy rutchebane, og imens gik pigerne i hurlumhejhuset.
I går spurgte lille M så, om vi ikke havde brækket os i koranen dagen før?!?!? Om vi havde hvad for noget??? Nej, lille skat, vi brækkede os ikke i koranen! Den hedder cobraen og vi kan tage det! Tror lige der er nogle af hendes mange sprogblomster, som vi skal arbejde lidt mere på end andre! 🙂

Alt i alt er Tivoli Friheden en fin lille forlystelsespark, som er en del af Aarhus, og som jeg håber får lov at overleve mange år endnu.

Har man mindre børn, så kan man også få en hel dag til at gå på den rigtig fine legeplads, de har derinde. Et besøg i Tivoli Friheden behøver ikke nødvendigvis at være en tur med hele svineriet, der koster kassen. Man kommer langt med en indgangsbillet, en madkurv og en god portion tålmodighed eller en god bog, og børnene kan få mange timer til at gå med de gratis aktiviteter.

Have Fun! 🙂

tivoli

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ordenstosse og udsalgsgoodies!