Hundelort & vejrmøller!

Cardigan, hattehår og solskin!

Jeg trænede i morges, hvilket betød at jeg cyklede hjemmefra iført træningstøj, og med det jeg skulle have på senere i tasken. Det falder sgu ikke altid heldigt ud vil jeg bare sige.
Sommeren er endelig over os, så jeg havde fundet et spansk markedskøb frem, i form af en lang hvid nederdel (som for øvrigt ikke er top snedig at cykle i! Noget med en knude og så ellers krøllet helt op til der hvor det ikke er elegant længere!) samt hvid top, en cardigan og et par rosa Puma Suede. (My favorites by the way! ELSKER!) Tænkte at det nok ville spille meget godt, og med Northside huserende her i Aarhus, så ville jeg måske blende godt ind i gadebilledet. Det spillede bare slet ikke!!! Det var mest min cardigan, som var helt forkert, og jeg kunne heller ikke rigtig tage den af, for så lignede jeg mest af alt en der skulle til White Sensation – dog uden at være høj på et eller andet – lidt upassende! (Both!!)
-Om vinteren kan jeg nogle gange (for tit) komme afsted med en skjortebluse der vender på vrangen, fordi det er halvmørkt i soveværelset, og jeg ikke når at se mig i spejlet inden jeg blæser ud af døren, men det er ligesom til at overkomme. Den kan jo vendes. (Når altså der lige er en venlig sjæl der gør mig opmærksom på fejlen – og det kan jo beklageligvis nogle gange tage sin tid!) -Men kender du det, når man en hel dag går rundt i noget og føler sig forkert? Arrrgh! Noget man åbenbart aldrig vokser fra!
Ligesom man også kan føle sig en lille smule forkert, når man tager en cykelhjelm på over vådt hår! For fanden! Det er heller ikke godt! Jeg KAN bare ikke længer cykle uden cykelhjelm. Er SÅ sikker på, at den dag jeg snyder, så bliver jeg ramt af en lastbil i et højresving! Først når jeg kommer til Immervad og Magasin i Århus C, da ryger hjelmen, så jeg ligesom har en chance for at komme på kontoret uden hattehår.
Men på den anden side… Hattehår eller ikke hattehår og grim cardigan eller ej, så overgåes dette KLART af at sidde på kontoret når der endelig er sommer i DK. Jeg håber virkelig at du nyder vejret, og håber at alle der skal på Northside får den fedeste weekend. (Husk solcreme!!! 🙂 )
Vi skal være 100% familieagtige og har ikke andre planer for denne weekend. (Jo, jeg skal så stokroser og fylde mine blomsterkrukker!)
Min mand startede forresten sin weekenden en anelse for tidligt i min optik. -Mens jeg stadig svedte tran i min åndsvage cardigan! Det kom der nedenstående ud af… (Smiley der ruller med øjnene!) )
sms
Nederdelen, skoene og et glimt af den dumme cardigan!
nederdelOg så kom også jeg hjem i solen! 🙂
(Hat er et must have i solen, og denne her sag er lige købt i Magasin til den rørende sum af 99,- )
summertime

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hundelort & vejrmøller!