Jeg er sgu da ikke for gammel til at gå i sneakers!!!

Afsked med en hot italiener!

Knap et halvt år nåede vi at få sammen inden det gik galt…

Jeg måtte i fredags sige farvel til en hot italiener. Eller det er lidt løgn, for det var faktisk en tysker!  -Og faktisk én lidt oppe i årene, men det er lige meget, for det var kærlighed ved første blik!

Det var tilbage i efteråret, da jeg så den første gang. Den var lige landet i DK fra italien. Stod fuldstændig vild i varmen, ny-poleret med lædersæder og matte alufælge. Jeg var solgt. Den måtte jeg eje, og sådan blev det!

Men så lige inden påske, ville skæbnen at T skulle på tanken og hente benzin til græsslåmaskinen. Min bil stod bagerst i indkørslen, så den fik han allernådigst lov til at låne.
MEN… oppe på tanken holder der en taxichauffør i en sprit ny Volvo XC90. Tossen sætter i bakgear, og trodser alle alarmklokker, bakcensorer og hvad har vi, og tromler hen over fronten på min bil!

Han fik en lille bule, men min bil blev skæv i hele kadaveret og derfor totalskadet!

T ringede straks fra tanken og spurgte hvad jeg helst ville have; den gode eller den dårlige nyhed først? Min reaktion var, at jeg ikke ville have nogen af den, og så fik jeg den dårlige! Som I nok kan regne ud, så tog jeg det ikke helt så pænt!
Først dagen efter fik jeg spurgt ind til hvad den gode nyhed egentlig var, (jeg kunne jo håbe på at han også havde indløst en lottokupon med gevinst!) og først her turde T svare mig. Den gode nyhed var naturligvis at han var i live!  (Han havde været laaaangt fra at have været i fare, så muligvis et klogt valg, ikke at fyre den af dagen i forvejen. 😉)

Nå, men sådan gik det til, at jeg igen fik luft i dækkene på min cykel.

R.I.P

img_0969

img_0837

                                        Kærlighed ved første dyt ❤️ R.I.P.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er sgu da ikke for gammel til at gå i sneakers!!!