Mon den der "voksen - aha!" følelse fortsætter til jeg bliver beyond voksen?!

Jeg er sgu da ikke for gammel til at gå i sneakers!!!

Her for nylig blev jeg top provokeret over en online artikel fra Modemagasinet IN, hvor hvor de (synes de selv) kom med gode tip til hvordan man kan bruge sneakers, når man har passeret 20’erne!
IN kommer her med 7 stylingtips, så du kan bruge de praktiske sko, selvom du har passeret dine 20’ere.
Sikken en gang BS!

Jeg er helt med på at kvinder har en sidste salgsdato når det kommer til at iklæde sig hotpants og crop tops, men sneakers..? Slap nu af!

I dag var jeg på årets første tur i skoven på min mountain bike, sammen med min bedre halvdel, og imellem grene, sand og jord, og med tungen ude af halsen, havde jeg faktisk overskud til at fundere lidt over det med alder.

Der er nogen ting, som jeg bare ikke længere har trangen til at kaste mig ud i fordi jeg er blevet mor. Så er der også en masse ting, hvor det kommer helt naturligt med alderen, at det gider jeg bare ikke, og nogle af dem kan naturligvis også være af upassende karakter, så thank God! 😉

Men at jeg skulle være for gammel til at gå i sneakers… Stooooooop!

Jeg ved da også godt, at jeg indimellem gør ting, som nogle (læs: mine forældre!) måske synes, jeg burde være vokset fra, men jeg vil ret så gerne selv bestemme, hvad jeg er for gammel til og hvornår!

Jeg synes det er super fedt at køre mountain bike, men helt ærligt, så er jeg altså også en langt større tøs end jeg var, da jeg kørte i skoven i mine 20’ere. Jeg har liiiiiidt svært ved at slippe bremsen, og bare give den gas. (-Hvilket vel og mærke er ret vigtigt, for lige så snart man tøver, bremser eller bliver usikker, så er det først man vælter!) -Men selvom jeg måske bliver lidt mere fornuftig, så betyder det jo ikke at jeg nogensinde bliver for gammel til at cykle i skove.
Jeg går stadig sneaks og hoodie, når jeg vil, Jeg står stadig på snowboard (og kommer ALDRIG til at stå på ski!). Jeg ter mig stadig fjollet, præcis som det passer mig, OG jeg spiller fodbold.

Jeg synes det er belastende nok, at naturen ind imellem også blander sig i det her alders issue, så derfor behøver andre ikke gøre det, (og slet ikke et modemagasin for den voksne kvinde, som helst skal fortælle mig at uanset hvad jeg gør, så er jeg dejlig!) F.eks. må jeg i dag lave en stor fed note til mig, hvor der står “Ben træning dagen før tur i skoven = NO GO” Det er da virkelig irriterende. Skal jeg cykle en lørdag, kan jeg ikke træne ben om fredagen, men det kan jeg så heller ikke om søndagen, for jeg spiller fodbold om mandagen!
Jesus! Det behøvede jeg sgu da ikke tænke over for 20 år siden.
Oh well, så er det da godt jeg ingen rynker har! 😝

Når jeg en gang imellem bliver lidt små-angst for at have rundet de 40, så plejer jeg at tænke på nogle af de sindsyge seje kvinder jeg kender til, som er en del ældre end mig, men som stadig rocker!
Eksempelvis har en af de dygtigste kvinder på mit fodboldhold lige rundet 51, og det samme har Camilla Miehe Renard, som er mega sej og ser piv godt ud. Camilla har jeg altid syntes var cool, og hende vil jeg stadig gerne være, når jeg bliver voksen. ☺️

Nå, men det var blot lige et par strøtanker herfra, og husk: alder er kun et tal.

God weekend og god røv (i de der slimt fit jeans, som naturligvis stadig sidder lige som de skal! 😝)

img_9295

Fjollet og ikke bange for at vise det!

img_9307

Tror stadig jeg kan det samme som da jeg var 17!

img_0874

Om jeg så HAVDE været 17, så havde jeg bare ikke været hot i cykeltøj!

img_0851

Fordi!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mon den der "voksen - aha!" følelse fortsætter til jeg bliver beyond voksen?!