Status...

Bamseøjne, julepynt og en ordentlig syg rulle marcipan!

 I går havde min mand handlet, og lod helt tilfældig denne bemærkning falde: “De har vildt meget julepynt ovre i Netto”…
Jeg tænkte ikke over det først, og der gik også yderligere et par timer inden jeg havde reflekteret over hvad det egentlig var han havde sagt, og så måtte jeg jo spørge om det var en pæn hentydning?
Vi mistede alt vores julepynt da vi havde brand i huset, og nu var jeg ingen Gertrud Sand i forvejen, men jeg synes da, at jeg fik lidt samlet sammen til sidste jul, og det var da min intension at pakke det ud næste weekend, og tjekke op på hvad vi har.
Ved ikke om T synes jeg burde være i gang allerede (bevares, jeg har da sat et par lyskæder op udenfor!), men efter et par timer måtte jeg altså bede ham bekræfte, at han havde nævnt Nettos julepynt fordi han virkelig synes jeg skulle køre derover!
Og ja! Det havde han! -Hvor er det vildt!!! Jeg har en mand, som opfordre mig til at købe julestads!
-Jeg har ham dog stadig mistænkt for, i sit stille sind at håbe på, at jeg i samme ombæring ville købe marcipan og nougat til konfektproduktion, hvilket jeg også gjorde lidt.
Det havde jeg ellers i et splitsekund haft andre planer omkring, da en omgang kollegasnak en dag fik mig til at tjekke priserne hos Fleggard, hvor man faktisk kan spare 70% på marcipan! Det er jo helt crazy! -Men åbenbart ikke crazy nok til at jeg ifører mig campinghabit og crocks, niver lille M i armen, så hun skriger højt og længe, og bevæger mig sydpå for at handle ind.
Absolut INGEN fordomme herfra! Hahaha! -Og hvis der er nogen der nu tør indrømme at de kører til grænsen inden jul , så vil jeg gerne bestille et par kasser Ramlösa, en kasse Tuborg Raw, 500 g mandler og en ordentlig syg rulle marcipan! 🙂
Nå, men tilbage til julepynten! Jeg trodsede regn og blæst og kørte i Netto. Nogle gange kan man jo rent faktisk godt finde nogle fine eller sjove ting i Netto. Der var bare ikke ret meget juleknald i den butik, og slet ikke noget pænt, men ikke desto mindre, så kom jeg derfra 770 kr. fattigere! Til gengæld var jeg blevet rigere på hobbyartikler til at lave dekorationer af, underlige lys, brunkagekrydderi, frugtfarve, en enkelt lyskæde samt en bamse til hunden!
-Sidst nævnte endte det dog med at min datter fik, hvilket jeg i princippet havde forudset ville ske, da den var alt for sød og blød at give til hunden. Det så jeg faktisk straks… Men da jeg så satte den tilbage på hylden, og den kiggede på mig med sine store bamseøjne, så synes jeg det var synd for den, og jeg kunne ikke efterlade den i butikken! Jesus! Jeg er sådan en softie når alt kommer til alt! Så nu bor bamselejse altså hos os! (Hos lille M – ikke hunden!)
Nu glæder jeg mig faktisk til weekenden, og til at få lidt jul ind i det lille hjem.
Har du været i gang eller er det stadig liiiiige tidligt nok?
img_0047

Ja, sådan ser han ud og nu bor han altså her! 50 kr i Netto!

   

1 kommentar

  • Thine

    Ja jeg har været i gang! Deltog i lørdags på AOF kursus (!!) i juledekorationer, jo jo, og kom hjem med både adventskrans og kalenderlysdekoration – never happend before – hverken AOF og mig, eller at være så tidligt klar med de to vigtigste symboler på julen – bortset fra juletræet 😜👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status...