Er blevet forkælet i Kbh.

Hvor mange linjer kan man mon mande sig op til i et blogindlæg, efter en hel weekend til håndboldstævne?

Shit! Jeg er træt! Har været til håndboldstævne som holdleder/pauseklovn og hjælpende hånd til drikkedunke, trøstende kram, hestehaler, soveposer der ikke kan komme i posen, hjemve, tape, isposer, plaster, svage råb fra bænken, trøstende kram samt den kedelige voksne, der faktisk hellere går i posen sammen med pigerne i stedet for at sidde og drikke rødvin med alle de andre voksne.
Jeg er der klart for at være sammen med pigerne, og jeg har heller aldrig været god til at holde mig vågen! -Og når natten har været tilbragt i et klasselokale på en skole langt oppe i nordjylland blandt snorkende og ildelugtende pre-teens, på et 60 cm. bredt og 5 cm. tykt liggeunderlag, så synes jeg egentlig det giver sig selv!!
At jeg så bliver hevet ud af min skønhedssøvn af en af de “rigtig” voksne, fordi der har været en større eftersøgning inkl. politiinvolvering igang, fordi “nogen” har ladet en låst BMW stationcar stå i tomgang i… lad os bare sige “et par timer” 🙈, det er jo så hvad det er..! (For helvede, Petersen!!!)

I forhold til lille M, så tror jeg egentlig at jeg klarer mig ok med at være morpinlig i de her sammenhænge. Hun vil i alle tilfælde stadig gerne have mig med, og ingen af de andre piger løber skrigende bort når jeg hopper rundt som en anden tosse for at få gejst og humør i top, selvom de, lidt små-bange, står overfor en kamp mod en flok hard core spillere med corn-rows og aftegninger i ansigtet, som mest af alt minder mig om Tricia fra Orange is the New Black! 😉

De her piger er fantastiske. Virkelig søde. -Men mor er brugt! Har drukket halvanden Fynsk Forår mens jeg liiiige fik set endnu en håndboldkamp. Dog på TV, og i et liiiidt andet tempo end weekendens øvrige kampe! 😁 Så nu glæder jeg til at sove i en rigtig seng!

Lille M for længst draget til drømmeland.  Efter at have været så træt, at hun brød hulkende sammen over ALTING inkl. det faktum at vi for noget tid siden har solgt hendes gamle autostol, som hun altid havde sovet så godt i!  Så ved man bare at det har været en hård weekend! ❤️

Godnat!

Billedet nedenfor fandt jeg i min kamerarulle, i min søgen efter et passende billede, som ikke udleverer nogen af alle de skønne piger her på bloggen. Det er pænt ligegyldigt, og køn ser jeg afgjort ikke ud! Men det er konsekvensen af at låne sin telefon ud til små piger, der lige skal bruge kameraet til at tjekke håret klokken kvart over kvalme om morgenen! 😱

IMG_8143

Og jeg har sgu ikke talt de linjer, men det blev alligevel til lidt. -Og er der stavefejl, så hey hopla! Læser det ikke igennem igen! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er blevet forkælet i Kbh.