Rejseberetning fra morpinlig & co.

Instagram ekstase, redneck musik og havregrød

Kender I det, når det er juleaften eller nogen har fødselsdag, og jeres børn vækker Jer ukristelig tidligt?

Min datter har fået instagram. Og nej hun er ikke gammel nok, men jo, vi har talt rigtig meget om hvad det er for et medie, hvad man skal gøre og ikke gøre, hvem man skal lade sig følge af og ikke mindst, at det IKKE handler om man har flere likes og følgere end sine veninder.

Nå, men det er en helt anden diskussion…

Anyway, her til morgen, tidligt, kom barnet springende op i sengen til mig, helt i ekstase, fordi hendes STØRSTE sportsidol har anmodet om at følge hende på insta. Jo jo bevares, det er da stort, men alligevel… Tak for info og godmorgen skat!

(Bevares, jeg ville måske også gøre et stor nummer ud af det hvis Gabriel Macht, som spiller Harvey i Suits, sendte mig en insta anmodning. Hehe! Og sorry T! 🙈)

Kom alligevel og mærkelig nok lidt sent afsted. Ramte trafikken forkert, men blev reddet af kaffe og havregrød fra 7Eleven og af den eneste CD jeg ejer og som jeg har i bilen. En 16 år gammel sag med Uncle Cracker, Double Wide, hvor track 4 og 5 så klart er mine favoritter. (Rolig nu, jeg spiste først grøden da jeg kom på kontoret. Det andet griseri med grød i bilen, det lader jeg Linse om! 🙂 )

OG så var jeg i forårs-mode og var hoppet i et par funky bukser jeg har fundet i H&M, hvor jeg ellers ALDRIG kan finde noget som helst! -Og ved I hvad, jeg er virkelig vovet i dag! Jeg har sgu heller ikke strømper på! Hvis foråret ikke vil komme til mig, så må jeg jo komme til foråret!

Som den vakse læser har bemærket, så cykler jeg ikke på arbejde mere. Vi var vokset ud af vores lokaler i Aarhus C, så nu må jeg undvære min daglige cykeltur og i stedet bruge ml. 30 og 50 minutter på at teste mit temperament to the max mens jeg kører sølle 10,8 km. ud på den anden side af byen. Det er VIRKELIG nederen! Only upside er at jeg faktisk kan begynde at have hæle på igen, og min mascara stadig sidder som den skal, selvom regnen pisker ned!

Og med det gamle ordsprog “Intet er så skidt at det ikke er godt for noget” ønsker jeg hermed god fredag! 🙂

Nedenfor er det billede af mine bukser samt et lille øjebliksbillede med lyd på fra bilen! Hehe! 🙂  Klik på det næsten usynlige link herunder – lige over billedet til venstre. Kan du ikke finde det, så ligger videoen også på min insta. 👍🏻

IMG_8017

H&M + Dondup

H&M + Dondup

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejseberetning fra morpinlig & co.