Boligdimser... :)

Ved I hvad?

I dag skal morpinlig lave lige præcis ikke en skid! 😉

Lige nu sidder jeg her på mit yndlingsspot. Arvingen slapper af efter håndboldtræning og manden sover – endnu!

Startede dagen med tidligt besøg af en G4S tekniker, som jeg, hvis jeg skal være HELT ærlig, nok synes jeg var en pisse irriterende Risskov frue!
Altså ikke at der var meget “frue” over mig i nussede natbukser, gammel hoodie, morgenhår og drageånde! -Men jeg vil jo have tingene, som jeg nu vil have dem! -Og er desuden ikke bleg for at bede håndværkere, teknikere, børn og andet godtfolk, om at lade skoene stå udenfor hvis de er snavsede!
-Og fanden tage de sensorer, når de ikke kan sidde der hvor vi altid har haft dem. Kønne er de jo ikke! Ja, og så brokker jeg mig jo igen! (Her vil jeg lige tilføje, at det heller ikke hjalp på mit humør at jeg fuckede op med vores nye juicer, som jeg åbenbart ikke havde samlet ordentligt. Midt i et rødbede, citron, chili, gulerodsprojekt gik den i stå og så har man svineriet!!! Arrgh!)
Nå, men forsøger virkelig at være diplomatisk, men når jeg så ikke kan få det som jeg vil havde det, så… er jeg måske ikke helt sikker på at det bliver modtaget helt så diplomatisk, og jeg kunne forestille mig, at jeg, her til morgen, var en brøkdel af et sekund fra at få en værktøjskasse kastet i masken! 🙈
Oh, well det var jo ikke mandens skyld, og jeg prøvede da at gøre det godt igen. Han slap for at støvsuge sit bore-smulder op, OG så fik han da helt selv lov til at bestemme, hvor de udendørs stickers skulle sidde. Hva’ behar’! 😉 -Og jeg prøvede da også at være sådan lidt tø-hø sjov, så han måske kunne se at jeg ikke var såååå slem, og bad ham teste røgalarmen en ekstra 3-4 gange uden for værelset, hvor T lå brak! 😝

Det var for øvrigt heldigt, at det var en lille halvkvabset tekniker der var på besøg, for havde det været en ung og spændstig hottie i stram t-shirt, så havde der virkelig været hård konkurrence for ham jeg har liggende på 1. salen lige nu! Han er nemlig ikke på top 100 listen over hotte mænd i dag, og jeg spekulerer over om en gang tandbørstning og et bad overhovedet kan gøre det?
Ud fra den odeur der møder mig, når jeg går ind til ham, kombineret med placeringen af tøj og sko rundt omkring i huset her til morgen, så er jeg ret sikker på at han har haft en tur i byen i går, der kommer til at gøre ondt langt ind i næste uge! 😉❤️

God weekend derude!

IMG_7062

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boligdimser... :)