Klap for øjet og julekort?

Jeg har set noget foruroligende her til morgen!!

-Og hvis du scroller helt ned, så kan du også se noget pænt foruroligende. -Faren er dog drevet over her, for det kommer ALDRIG til at ske igen!

Nå, men jeg så 2 piger – TO! Med ”tut” og scrunchies i håret. Dog uden det meget høje pandehår, som vi dyrkede dengang i starten af 90’erne – og de var heller ikke permanentede. –Endnu…

Jeg kan huske at vi engang havde et eller andet arrangement på Aarhus Katedral Skole, hvor min gymnasieveninde og dengang partner in crime, Helle, havde syet et hav af disse helveder, som vi solgte. Jeg tror måske nok at min dengang svigermor havde bidraget til projektet, men jeg ved med sikkerhed at jeg IKKE selv havde været i nærheden af en symaskine!

Vi havde jo disse hårelastikker i alle farver og stoffer. Velour, NERVØST velour, prikker, striber, skind – you name it! Tænk sig hvis de for alvor er på vej tilbage!?! 🙈

Den samme veninde smed for nogle år siden et billede på Facebook af mig fra en ferie vi engang var på på til Ibiza. Her sidder jeg 16 år og tykkindet, med krøller, scrunchy og højt hår på en fortovscafe. Dengang måtte jeg nødvendigvis slette det fra min væg. Det magtede jeg simpelthen ikke at blive konfronteret med! 🙂

Måske er det fordi jeg er blevet ældre, måske fordi jeg alligevel afslører andre pinligheder herinde eller måske fordi jeg faktisk har mistet ALLE mine egne ungdomsbilleder de vi tidligere på året havde brand i huset?  Under alle omstændigheder, så måtte jeg krybe til korset og skrive til Helle på FB i morges, og bede hende sende mig billedet igen. Efter jeg havde set de to, ellers kønne og helt hipsteragtige piger, med tutter og scrunchies, så strøg jeg jo en tur ned af Memory Lane.

Så jeg vil lade dette indlæg gå ud som en hyldest til 90’erne, højt hår, permanent, scrunchies og alle de fantastiske unge mennesker med dårlig stil, som jeg hængte ud med dengang.

– Og er der nogen af Jer der læser med, og ligger inden med billeder fra dengang, så send dem endelig. (Og ikke bare de grimme, vel! 🙂 )

Scrunchies!

Scrunchies!

Oh! Dette kræver overvindelse at poste.  MHP anno 1990 🙈

Oh! Dette kræver overvindelse at poste!  🙈 Håret er hvad det er, men striber på tværs gør bare ikke noget godt for nogen, og det gør skjorten på min sidemakker heller ikke!!! 😂

 

 

1 kommentar

  • Partner in crime Helle

    Det skal lige tilføjes at det høje hår og striber på tværs virkede ganske fortrinligt på datidens jævnaldrende hankønsvæsener 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klap for øjet og julekort?