Jeg er bare soooo last season! ;)

Fiskeskæl og falsk filler!

Follow my blog with Bloglovin

Ja! Jeg ved godt at vil man køre en blog, så skal man skrive med jævne mellemrum, men altså… Det er jo mega svært at få tid til! På det seneste har jeg haft en masse oplevelser, som kunne have været sjove at dele med Jer,  men nu er det sådan at det meste af min tid lige nu går med pink læber, store sko, event planlægning, goodie bags, TV spots, in-store materiale, godkendelse af div materiale til MovieStarPlanet og Momio etc etc…!
Bratz dukkerne bliver nemlig re-lanceret her d. 1. September, og jeg sidder med al markedsføring i hele norden. Det er vildt sjovt, men også liiiiidt travlt! Fortæller lidt mere om den sag en af de kommende dage, men indtil da, så tjek lige denne her video ud: https://youtu.be/ZPe9PI2eVYU  Del også gerne, hvad I tænker, når jeg siger Bratz.

Men nu plejer jeg jo altid lige at komme omkring noget pinligt her på bloggen, og det skal I heller ikke snydes for i dag. Godt nok af en lidt anderledes karakter end normalt, og jeg kan ikke helt finde ud af på hvilken måde jeg er pinlig…

For at gøre en lang historie kort, så plejede jeg at få farvet bryn og vipper af en super sød pige hos Helle Thorup. For et par år siden skiftede denne søde pige til Klinik n’age, hvor hun nu er kosmetolog og værtinde.
Da hun er den eneste der kan tæmme mine Helm-Petersen/Delevigne/Farfar øjenbryn, så flyttede jeg med. Det eneste problem er, at hver gang jeg skal derind, så bliver jeg MEGA presset! N’age er jo mest kendt for at fikse furer og rynker med fillers og sager, men jeg kommer der udelukkende for bryn og vipper OG noget islandsk fiskeskælspulver, som jeg er overbevist om kan udrette underværker på min hud, og som jeg derfor troligt rører op i et glas vand hver morgen, mens børnene laver opkastlyde, og T ligeledes hver eneste morgen spørger, hvornår det begynder at virke! Men det er en helt anden historie!
-Men det betyder, at jeg altid lige ser mig godt omkring inden jeg træder ind af døren til klinikkens opgang (og den ligger naturligvis placeret midt på Store Torv i Aarhus) – for der skulle jo helst ikke være nogen der ser mig gå ind, og fejlagtigt tror jeg skal derind og spartles ud!
Ja! Jeg ved godt at det er latterligt! Top latterligt…

Her til formiddag (hvor jeg tillod mig at løsrive mig fra mit dukkeunivers i 45 min!) kommer der så en mor fra skolen cyklende, og ser ud som om hun også skal ind samme sted. F*ck tænkte jeg, og gik lidt i panik! Kender hende ikke, men har tit set hende. Vi smiler altid og hilser på hinanden. -Men ikke i morges! Hun har børn i samme årgang som jeg, og hun er ret pæn. Jeg brugte ualmindelig lang tid på at afmontere mig min cykelhjelm og rode med cykellåsen, indtil hun var væk. Phew!

Jeg fortæller det til vidunder bryn/vippe pigen, og vi griner lidt af det. Da vi så kommer ud i receptionen for at afregne, så sidder selv samme mor og har en samtale med en sygeplejerske!
Ha! Tænker jeg. Nu kan hun da se, at jeg har skovsnegle i panden og køber fiskeskæl, så det må være hende der skal fuges. –Men det var alså heller ikke derfor hun var der, kunne jeg smuglytte mig frem til. -Men seriøst Petersen, og hvad så hvis hun var. Det er da hendes egen sag!

Nu tænker jeg bare, om hun mon har haft det ligesom mig… og hvor fuldstændig latterlig (pinlig..?) jeg er.
Jeg vil virkelig gerne understrege, at folk må gøre nøjagtigt som de vil. Det er jo næsten mere reglen end undtagelsen at de fleste får fikset et eller andet. Hvis de islandske fiskeskæl svigter mig, så skal jeg da ikke udelukke at jeg vil søge nye græsgange, men så alligevel… Kunne måske snige mig ind, men hvordan fanden skulle jeg nogensinde komme ud igen!! 🙂

P.S. Har lovet at sprede budskabet om at n’age sælger ud af deres Pukka produkter. -MEGA billigt! Vitaminer og diverse pulver til 100 kr. The har de også. Go get it! -Men husk hat og store solbriller! 🙂

Det er mine fiskeskæl til venstre. Nu i pilleform, så jeg kan indtage mirakelmidlet (???) i fred og ro, og uden børnene synes jeg er klam og manden hver morgen spørger, hvornår det mon begynder at virke!!!  

***

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er bare soooo last season! ;)