Cardigan, hattehår og solskin!

Træt med træt på…

Havde en fantastisk weekend! Gik all in på familien. Præcis som planlagt. 🙂

Var i lørdags en tur på Moesgaard Museum, som klart er et besøg værd. Absolut thumbs up! -Og er I ikke til oldtidsfund, kinesiske krigere eller grauballemanden, så er bygningerne og omgivelserne en oplevelse i sig selv.

Søndag havde jeg forestillet mig, at vi skulle runde Sculptures by the Sea, nu vi var on a roll og faktisk var sammen alle fire. -Men den gik ikke! T forholdt sig tavs, og pigerne mente at venindetid var på sin plads, så jeg gav mig, men det var også ok. Fik ordnet en masse praktiske ting OG jeg fik sået både stokroser, som jeg ikke kan vise Jer endnu OG plantet mine yndlings blomster i krukker. Det er Queen kalanchoe (den gode gamle mormorblomst!) som faktisk findes i sorter der kan plantes ud, og som står helt indtil frosten sætter ind UDEN de skal nippes og pilles. Det er VILDT sejt! 🙂 I plantorama kan man købe dem i snedige tasker, så man heller ikke får jord i bilen. Det er sgu da win win! (Tjek billedet nedenfor.)

Men efter weekenden stoppede festen ligesom. I sidste uge havde manden min ondt i halsen, hvilket jeg naturligvis bagatelisserede, og bad ham om at stoppe tuderiet. Karma er en bitch, så nu har jeg ondt i halsen! Har sovet SÅ ringe de sidste par nætter (ja, kom også lige til at cykle til og fra arbejde i klipklappere i mandags, hvilket heller ikke gjorde noget godt for nogen, og som T sagde, så var det noget normalt, kun vores store pige ville kunne have fundet på! Flot Petersen! Det er jo ligesom ikke sommervarmt OVER HOVEDET!)

I aftes troede jeg at jeg skulle tidligt i sent, men blev fanget i valget på TV2. -Dog kun indtil mindste pigen blev sløj og ørlede i vores seng! Efterfølgende var der en masse løben op og ned fra førstesalen og ind og ud af hendes værelse.
ENDELIG kom jeg i seng og faldt også i søvn. Vågnede så kl. 03 med ondt i halsen og arbejde på hjernen. En skide Strepsils med hindbærsmag udretter bare ikke underværker, kan jeg roligt fortælle Jer! Jeg overvejede kraftigt at finde en lille skarp og bunde, men kejtede i stedet bare rundt indtil kl. 05ish… Kl. 6.40 bliver jeg vækket af T med et ordentligt skub. Hører/ser ikke vækkeuret. Har ørepropper i og er HELT væk.
(Jep! Har sådan et Philips Wake-up Light ur med solopgang, fuglekvidder & the works! -Bedst om vinteren og uden ørepropper!)
Vælter nedenunder. Hunden (nu også hunden for Christ sake!) har ørlet 2 steder! Jeg tørrer først let op med noget papir og smider det i toilettet som dernæst flyder over, fordi 3 hunkønsvæsner flere gang i løbet af natten har ladet vandet og undladt at skylle ud for ikke at larme! Så må jeg ned efter svupperen!
T forlader ret hurtig huset og går med hunden! I wonder why? Er da helt medgørlig på daværende tidspunkt! (Og nu mangler jeg igen smiley’en med kryds i øjnene, som får holdt en gun til tindingen!)
Det var bare ligesom en af de morgner, hvor ingen rigtig turde at tale med mig, og ingen rigtig blev fornærmede da jeg forlod hjemmet uden de store kærlighedserklæringer til nogen. (Ikke engang hunden!)
Så er det heldigvis en fornøjelse at have 20 min på cykel langs vandet, inden man igen skal se andre mennesker i øjnene. (Barnet var heldigvis frisk igen. Vigtig detalje, naturligvis.)

Resten af dagen bød på et netværksmæde, som jeg lagde lokaler til, og jeg havde naturligvis både glemt morgenbrød og at der kom en konsulent på gæstevisit, som skulle bruge et white board eller flip-over, så han kunne tegne og belære os om “why, what & how samt grøn og sort bane“. Først en stafet til bageren, og så på jagt efter flipover for sådan en sag har vi åbenbar ikke her på kontoret… Ned til bureauet nedenunder. Ned i kælderen. Op til advokaterne på 5 og så ned igen… Ja, stakkels konsulent – for han fik selv lov at slæbe! Bevares, jeg gik da med, men alligevel! 😉

Just one of those days! 🙂 Heldigvis kan jeg godt se det komiske i det hele nu, og jeg er fuldstændig sikker på, at der kun sker gode og dejlige ting resten af aftenen, og jeg glæder mig virkelig til at sove! 🙂

weekend

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cardigan, hattehår og solskin!