Overskudsforældre, fritidsinteresser og donuts fra Netto

Den lange gule!

bloglovin

I dag startede jeg dagen med at afleverer min bil til service og syn. Blev derfor nødt til at tage bussen på arbejde. (Normalt cykler jeg – og derfor er det kun endnu mere belastende at min lille bil i dag har kostet mig hvad der svarer til 2 par Christian Louboutin sko i ren vedligeholdelse! Men lad nu det ligge!)

Bussen og jeg bliver bare aldrig pot og pande! Jeg kan til nød overskue den en lørdag formiddag, hvor jeg skal ind til byen og tulle rundt med min datter (som i øvrigt også hader bussen! Hvor har hun mon det fra???) og hellere vil spendere 200 kr. på et cafébesøg end på parkering… -Men en mandag morgen – i 12’eren fra Bilbyen i Risskov ind til Aarhus C – that’s a no go!
Der er mange mennesker samlet på ét sted, og de chauffører kører jo som død og helvede!!!
Efter at have væltet rundt som en fuld sømand mens jeg trak min billet i automaten, fløj jeg hen i skødet på en stakkels kvinde! Det var kun lige med nød og næppe at jeg fik løftet min kaffekop op i strakt arm, og dermed undgik at hælde indholdet ud over hende!

På vej hjem var jeg ligeledes nødsaget til at springe på den lange gule, og det er beyond me hvordan en mor, som i forvejen optager 2 klapsæder fordi barnets transportmiddel er parkeret foran dem, så oveni lader sin vel ca. 3 årlige søn hoppe rundt på et sæde for sig selv, mens alle vi andre står op som sild i en tønde. Come on! Jeg ved godt, at jeg hverken er gravid eller gangbesværet, men få dog knægten på skødet og giv mig det sæde! (Jeg overvejede om jeg skulle sige nogen, men det var faktisk en af de sjældne situationer, hvor jeg bare ikke orkede…)

Endelig fik jeg en plads ved siden af en meget kraftig dame, som åbenlyst var lige så beklemt ved at jeg har mast mig ned på den sparsomme plads ved hendes side, som jeg selv var. Tænker det var derfor hun sad ualmindelig uroligt, og vi derfor konstant kom i berøring med hinanden. JEG KAN IKKE HA’ DET!!!  Tror ikke jeg behøver at sige, at det var en lang tur!!!

Og ja, jeg ved at det giver mening med offentlig transport, og ved at det er et nødvendigt onde for rigtig mange. Det er praktisk, billigere og man skåner miljøet, men jeg vil bare SÅ meget hellere cykle – nej jeg vil faktisk hellere gå – også selvom det er i både regn og sne! (Altså måske bare ikke helt fra bilbyen i Risskov til Aarhus C og slet ikke i høje sandaler!)

Oh well, det var dagens sure opstød. Burde vel bare flette næbet. (Sippe!) Kom jo fra A til B og retur. Det var ligesom formålet! 😉

-Og på kontoret kom jeg jo, og havde i dag bl.a. møde med en fra Nickelodeon. En af de skide kanaler, som også sender alle de (her på bloggen tidligere omtalte) belastende amerikanske live action serier, som kan drive enhver mor til vanvid, men som børnene elsker, og som jeg derfor ikke kan komme udenom når jeg beskæftiger mig med markedsføring af legetøj!
Jeg blev lidt opdateret på hvad de har af nye serier og tiltag.  Selvom jeg har en fan i huset, så er jeg faktisk ikke helt inde i hvad det præcis er hun ser på de der kanaler. Støjen og stemmerne er rimelig ens over hele linjen, og det fik mig i dag til at tænke på hvor meget jeg savner DRs”Lille Nørd”! Engang var lille nørderne Gud, og min datter har fået den sygeste viden om dyr med fra de programmer.
I dag er hun fuldstændig nede med soaps og dåselatter, og jeg ved ikke helt hvad hun har fået med derfra andet end en til tider noooooget anstrengende attitude?? Men min mor ser også Familien fra Bryggen og jeg ved virkelig heller ikke helt hvad hun får med derfra!
Og skal vi altid have nogen ud af det vi gør…? Næh….

Og forresten – morpinlig.dk er på bloglovin nu! Med én følger! Myself that is! Hahaha! Hjælp mig lige med at lave om på det! 🙂
-Om ikke andet, så vil du få reminder i morgen, når jeg fortæller en anden sjov historie fra i dag og måske endda deler en lille video… Hey hopla for en cliffhanger eller… noget! 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overskudsforældre, fritidsinteresser og donuts fra Netto